Læs lotte kjøllers digte

Jeg har valgt at offentliggøre nogle af mine digte her, fordi de også er kunst. Du kan læse/se digtsamlingerne ved at klikke på et billede her på siden. Siden min barndom har jeg skrevet lyrik og illustreret egne digte. Som voksen blev det sat i system, inspireret af min første illustrationsopgave til digtsamlingen ”Steder i drømme” af Adil Erdem 2002, og af inspiration fra lyrikere omkring mig i Dansk Forfatterforening. Disse omstændigheder gjorde, at jeg ”genoptog” lyrikken i slutningen af 2002, og skrev en digtcyklus ”LivLøber”, der udkom 2004. Senere skrev jeg ”Gennemgangen” også 2004. ”LivLøber” findes nu i en antologi ”Ordløst”, der findes som e-bog her på nettet. I 2010 skrev og tegnede jeg to illustrerede erotiske digte Wave og Again, der findes i digtsamlingen ”Sensuelle ordbilleder”. Senere 3 digte i "Ordbilleder om Kærlighed" Fælles for mine digte er, at de er rigt illustreret med egne billeddigte til sprogdigtene. Du kan læse og se dem her! Det koster ikke noget – kun nysgerrighed!

2004: ”LivLøber” af Lotte Kjøller, der er lavet 13 stk. unika lyriksamlinger med egne sprogdigte og håndcolourerede billeddigte i eget tryk. En rigtig artistbook. De er solgt som kunstværker på temaudstilling 2004. ”LivLøber” indeholder 15 billeddigte/illustrationer samt sprogdigte. Se/læs digtsamlingen fra LivLøber serien her ved at klikke på billedet.

Bogen er udsolgt. Men man kan købe en trykt kopi for 200 kr af mig eller den kan downloads via dette link

2004: ”GennemGangen” I 2004 var jeg med i en konkurrence som Fagforeningen FOA havde udskrevet. Man skulle skrive et digt om at arbejde med mennesker. Mit digt ”Gennemgangen” om døden og livet blev blandt de bedste. Se/læs digtet her ved at klikke på billedet.

 

Download kort udgave på dette link.

2009: Antologien ”Ordløst”. ”LivLøber” fra 2004 blev her udgivet som e-bog i en antologi med 119 af Dansk Forfatterforenings digtere. Digtsamlingen er illustreret med et tryk af de håndcolourerede billeddigte, der forinden er blevet brugt til Artmoney i LivLøber serien. ”LivLøber” er gengivet som en hel digtcyklus med 15 billeddigte/illustrationer samt sprogdigte og starter side 965 i antologien. Fra forlaget Ordløst. Se/læs e-bog ”Ordløst” her ved at klikke på billedet side 965. Ordløst kan downloades på internettet ved klik på billedet.

2010: ”Impression of Water”. Som en del af en verdensomspændende udstilling bl.a også i København, kom en afrikansk conceptkunstner til Danmark, for at udstille på Den Fri. Der mødte jeg ham. Han lavede al sin kunst af vand. Han bad os danskere skabe et eller andet ud fra vores indtryk af vand. Jeg skabte dette billeddigt eller comics, som du kan se i stort ved at klikke på billedet.

2010: ”Sensuelle Ordbilleder” er en illustreret digtsamling af mange kunstnere, der har bidraget hver med et eller flere erotiske digte med tilhørende illustrationer. En artistbook. Mine digte og billeddigte hedder ”Wave” side 70-71 og ”Again” side 72-73. Forsiden på bogen er et kunstværk i sig selv, idet den males direkte af kunstneren dvs. her mig, Lotte Kjøller, hvorefter den signeres af kunstneren. Derfor er hver bog et unica eksemplar. Se/læs mine digte her ved at klikke på billedet. ”Sensuelle ordbilleder” kan stadig købes ved at sende din bestilling til mig her på siden. Den koster 150 kr incl. Forsidekunstværk og min signatur. Red. af Leif Nielsen. Udgivet på Forlaget GAL.

2011: ”Han er min styrke og kraft”. I 2011 skrev jeg en kort digtsamling ”Han er min styrke og kraft”. Denne bog er særlig bemærkelsesværdig da det er en artistbook, og da den er udformet som en Japansk harmonikabog med i alt 42 sider – 21 sider på hver side så foldet ud er den 2,85 meter lang. På den ene side følger man nogle ældgamle dokumenter om en Bornholmsk kvindes liv rigt illustreret af Lotte Kjøller og på den anden side findes et håndskrevet digt med 1 bogstav på hver side ” hanerminstyrkeogkraft”. Bogen er håndlavet unica og findes kun i 1 eksemplar.Se/læs digtsamlingen Han er min styrke og kraft her ved at klikke på billedet.

Atelier Lk-kunst.dk

 

v. Billedkunstner Lotte Kjøller/ by Artist Lotte Kjoeller

 

Bogholder Allé 66 kld. th.

2720 Vanløse/Vanloese

Denmark

 

Lk@Lk-kunst.dk

 

+ (45) 2383 0717

Kontakt mig/Contact me:

Google Grupper
Tilmeld dig lk-kunst_dk
E-mail:
Besøg denne gruppe

Få Nyhedsbrev/Get Newsletter:

 

Vil du gerne modtage mine invitationer fra mit nyhedsbrev i fremtiden?

 

Do you want to join my invitations?

 

Tilmeld dig min mailliste her/

Join my mailist here:

© Copyright 2000-2016. All Rights Reserved. Lotte Kjøller - E-mail lk@lk-kunst.dk

Senest opdateret januar 2017