Newsletter by Lotte Kjoeller
Lotte Kjøller læser op af sine digte 2011
Du kan læse bogen Sensuelle
Ordbilleder ved at klikke på billedet
Mit navn er Lotte Kjøller. Jeg er født 1966 i Køge, Danmark. Jeg bor og arbejder i København. Jeg er forfatter, billedkunstner og illustrator. Jeg både skriver, illustrerer, maler, tegner, underviser, laver skulptur og holder foredrag. Min skabertrang er stor, og jeg er nysgerrig og kreativ på mange områder. Jeg har været medlem af Dansk Forfatterforening som illustrator siden 2002, og som lyriker siden 2009.
Siden min barndom har jeg skrevet historier, lyrik og illustreret egne digte. Det har aldrig fænget mig at skrive dagbog, men jeg skrev digte som en slags dagbog, og måden at bearbejde mit tankegods på. I en alder af 28 år blev jeg optaget på Instituttet for kunsthistorie i København og flyttede derfor fra Køge til København. Det var en hård tid, men den lærte mig at skrive. Udover de uendelige opgaver som kunsthistoriestuderende skrev jeg artikler, poesi og kortere historier, som jeg bl.a. brugte i mit virke som billedkunstner ved at skrive direkte på malerierne. Kunsten begyndte at udvikle sig i en anden retning.
Men min egentlige debut som forfatter (og hverken som kunstner eller illustrator) og med en bog på et anerkendt forlag, skete først i 2009, hvor min digtsamling ”LivLøber” fra 2004 udkom som e-bog i en antologi med 119 andre lyrikere fra Dansk Forfatterforening. Dette gjorde, at jeg blev optaget som forfatter i Dansk Forfatterforenings lyrikgruppe 2010. Før da havde jeg allerede været medlem som illustrator siden 2002 og i BKF som professionel kunstner i mange år.
Du kan læse nedenstående bøger, ved at trykke på billederne
Again
jeg elskede med dig første Gang - vi var 18 år – vi var
Unge og Vilde og elskede vildt og skreg så Verden hørte os
allevegne uden Omsvøb sammensvøbt sammensvorne
din Duft din Krop din Sjæl dit Hjerte din Varme din Tro.
Again…
År gik der før du stod udenfor min Dør – again!
jeg gift du skilt og begge blev vi fri af tiden med tiden
din Duft din Krop din Sjæl dit Hjerte din Varme din Tro
nu er det dig der ligger ved min Side og sover sødt - again
din Duft din Krop din Sjæl dit Hjerte din Varme din Tro
mærker jeg efter en Hed Nat i Elskovs Tegn – again, som
Unge Vilde vi elsker vildt og skriger så Verden hører os
Dit ansigt kan jeg skimte i Mørket foran mig
jeg kender det så godt har aldrig glemt det indre Billede
du sover tungt på min Pude i min Dyne i min Rede i
som ingenting var sket som alting er sket Rynker afslører
jeg mere Rund du mere Grå vi er Ældre vi er Voksne nu
er os selv kender hinandens Krop føler hinandens Hjerte
de samme i Moden Forklædning - hvor blev Årene af?
skulle jeg fortryde - nej glædes over Livet har bragt mig
din Duft din Krop din Sjæl dit Hjerte din Varme din Tro
ja stadigvæk – du har det stadigvæk – jeg elsker stadigvæk
din Duft din Krop din Sjæl dit Hjerte din Varme din Tro
er Grunden til du ligger her i min Seng - again
to Modne Frugter groet sammen – again, again and again
Gud Ske Lov vi lever Gud Ske Lov
Digt af Lotte Kjøller fra Sensuelle ordbilleder 2010.
Denne teknik kan gøre det lidt mere besværligt at bladre i bogen, men som kunstværk har det kunstneriske formål vejet tungest. Der har været så meget efterspørgsel på Livløber at jeg nu sælger trykte eksemplarer. Det gør jeg fordi bogen hjælper mange der er kørt træt i deres liv. Man kan også oploade den her på siden. Når jeg gør det er det fordi jeg ønsker hellere at hjælpe end at tjene på den nu.Senere udkom LivLøber som e-bog i 2009 fra forlaget Ordløst. E-bøger var på det tidspunkt noget helt nyt og ingen vidste om den var kommet for at blive. Det var den! Og dette blev min egentlige debut som professionel lyriker. Du kan se og læse bøgerne ovenover ved at klikke på billedet af bogen.
Jeg havde arbejdet som billedkunstner i årevis, og jeg var stærkt inspireret af min første illutrationsopgave til digtsamlingen ”Steder i drømme” af Adil Erdem 2002 fra CDR Forlag, da jeg var 36 år. Men også af inspiration fra lyrikere omkring mig i Dansk Forfatterforening, som jeg blev medlem af, og jeg skrev derfor en digtsamling i slutningen af 2002, digtcyklussen ”LivLøber”, der udkom 2004 i eget tryk.
I ”LivLøber” er jeg som billedkunstner, illustrator og digter inspireret til, at arbejde med billedkunsten i lyrikform; billeddigtning. Mit billeddigt er skabt sideløbende med lyrikken i sproglig form som en digtcyklus. Tavlerne i billeddigtet ”Livløber” har derfor på lige fod med sprogdigtene inspireret og formet ”LivLøber” gennem hele min arbejdsproces. Der er i alt 16 tavler i billeddigtet ”Livløber” der gennemløbende illustrerer bogen. Digtsamlingen er et særtryk og i sig selv et kunstværk. Der findes i alt kun 10 håndcolourerede eksemplarer af ”LivLøber”, der med hvert billeddigt for sig, er et enestående håndcolureret unika, som derefter er signeret. Bogen er hæftet med en klemmeteknik, således at alle blade i bogen kan løsnes uden at tage skade, og derved nydes hver for sig, eller som en helhed.
Du kan læse nedenstående bøger, ved at trykke på billederne
Du kan læse nedenstående bøger, ved at trykke på billederne
Men det er som billedkunstner jeg har min baggrund og kunstneriske uddannelse, som det ses af denne hjemmeside, og det ses sikkert også i mine digte, bøger og billeddigte. Jeg debuterede på Kunstnernes efterårsudstilling i 1995 og 1996. I 1997 var jeg på legatrejse i Paris, hvor jeg studerede på kunstakademiet Ecole Des Beaux Artes. Før da var jeg i 3 års mesterlære hos billedkunstner Jeff Ibbo. Efter rejsen blev jeg antaget på Kunstnernes Sommerudstilling i 2000 og 2001. Nu har jeg fået det professionelle kvalitetsstempel som kunstner og er medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF). Jeg har efterhånden udstillet mange meriterende steder både i Danmark og i udlandet som kunstner. Jeg udstiller fast i ”Arthouse” kunsthandel, Kbh. Men det at skrive og illustrere bøger betyder mere og mere for mig.
Mine billeddigte er næsten altid akryl, akvarel, tush og collage på papir i A4 størrelse eller mindre. Jeg udstiller som kunstner på biblioteker, i Gallerier, kunstforeninger og andre udstillingssteder jævnt fordelt over hele året. Har du lyst til at udstille mine billeddigte og evt. få oplæsning af digte, er du velkommen til at kontakte mig, for at aftale tid, sted og nærmere detaljer.
Det er ikke alle billeddigte, det er muligt at sælge efter brug, men jeg har mange der kan, og endnu flere der kan udstilles. Som du kan høre her på siden, er der også kommet Jazz n poetry ud af nogle af mine digte. Det er digte til musik.
Mod betaling læser jeg gerne op af min poesi - med eller uden musik. Man kan også leje en udstilling med mine billeddigte. Jeg udstiller til gengæld for et køb/leje for min. 3000 kr. pr. mrd. Hvis udstillingsstedet ligger langt fra København, må vi forhandle transporten.
Det er en god idé at være i god tid, da jeg udstiller hele året, og derfor planlægger lang tid frem over. Biblioteker, Gallerier, kunstforeninger og andre interesserede er meget velkomne til at henvende sig via telefon, mail eller brev. Min adresse står nederst på denne side.
Hvis du ønsker at købe en bog her fra hjemmesiden kan du henvende dig til mig, Lotte Kjøller via mail, så sender jeg bogen til dig når den er betalt. Porto tillægges altid bogens pris som du finder i serien Digte, bogudgivelser og Jazz n Poetry. Du kan se bogens pris her: link til Lotte Kjøllers bogudgivelser
Rejsende Europa
Rejser gennem livet
med hver sin stol
bagage som vinger.
han er påklædt uden ord,
hun er nøgen klædt i ild.
deres fødder Rører ikke jorden.
det er som om
luftens og havets bobler
holder dem
svævende svajende levende
i et univers af blå farver.
Rejser uden tyr uden tid;
Rejsende Europa, Zeus,
som de Red i Grækenland
svæver nu efter hver sin stol.
de kan ikke længere
se høre tale
men føres alligevel frem
ledet af lyset
til vores verden
boblende toner farver
der springer frem af billedet
skifter fra blå til gul
grøn til pink
mod 3 ukendte ord.
Digt af Lotte Kjøller fra ”LIvLøber” 2004
Alle, der har tilmeldt sig mit nyhedsbrev på forsiden, bliver inviteret til Åbent Hus – og alle andre arrangementer og kunstudstillinger - jeg bedriver. Har du lyst til at følge min færd, kan det derfor anbefales at tilmelde sig mit nyhedsbrev. Det kan du gøre ved at indtaste din e-mail nederst på hjemmesidens sidefod.
Arbejdsbordet i mit Ateliér
Jeg bor og arbejder i København. Mit værksted hedder Ateliér Lk-kunst.dk og har åbent efter aftale. Jeg holder også ”Åbent Hus” en gang i mellem, hvor du er velkommen til at kigge forbi. Jeg tager imod både gallerier, kunstforeninger, firmaer, private osv. – mit ateliér er åbent for alle - og med sine 50 m2 kan det rumme nogle stykker. Skulle du være interesseret i yderligere oplysninger, eller ønsker du at besé mit ateliér (hvor der naturligvis er mange flere end de her viste værker), kan du kontakte mig via e-mail, på telefon, eller på min adresse, se nederst på hver side. Jeg glæder mig til at høre fra dig!
©Copyright 2000-2019. All Rights Reserved. Lotte Kjoeller - E-mail Lk@Lk-kunst.dk. It is not allowed to steal photos from this page without permission. Theft is punishable!
”Kopiering fra denne hjemmeside og mine 3 blogs må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen”. De kan ved at melde sig ind i bloggen få min tilladelse til kopiering. Kontakt mig her: Lk@Lk-kunst.dk